× Home About Contact

Reading notes

Lars Kruse

Kognitiv terapi

Kognitiv terapi

2017, Dec 27     lakruzz

Introduktion

Kapitel 1

Kognitiv terapi (ofte refereret til som CBT; Cognitive Behavioral Therapy) er udviklet af Aaron T. Beck på University of Pennsylvania, han er også far til forfatteren Judith.1

Kapitlet starter (13) med en relativ lang opremsning af lidelser og forstyrrelser som CBT kan afhjælpe samt namedropping af en lang rækker forfattere og teoretikere, som har bidraget til udvikling af den kognitive adfærdsterapi.

Judith introducerer “Sally” en 18 årig eksempel-patient, som hun vil benytte fremover i bogens eksemple dialog mellem (mandlige) terapeuter og (kvindelige) patienter (hun pointerere at begrebet klienter ikke anvendes af terapeuter).

Over mindre end 2 sider (15-16) gengives en dialog mellem Sally og terapeuten. Sally er lettere deprimeret (depressive enkeltepisode) og samtalen handler om hendes bekymringer ved at skulle tage et studiejob.

Judith bruger eksempeldialogen til at demonstrere de 10 grundliggende principper for kognitiv behandling.

Princip nr. 1

Kognitiv terapi er baseret på løbende formulering af patienten og hendes problmer i kognitive termer

(17)

Judith beskriver tre forskellige tidsrammer som benyttes eller eftersøges af terapeuten:

  1. Nuværende tænkemåde
  2. Fremskyndende faktorer
  3. Hændelser i patientens udvikling og varige tolkningsmønstre

Terapeuten lænser sig op af de informationer som patienten selv præsenterer og fortsætter under hele forløbet med at konceptualisere, som forløbet skrider frem og patienten giver flere og flere informationer.

Princip nr. 2

Kognitiv terapi forudsætter en sund terapeutisk alliance

(18)

Terapeuten udviser varme, empati, omsorg, oprigtig respekt og kompetence har et optimistisk men realistiks syn på det hele og opsummerer løbende patientens tanker og følelser.

Ved afslutningen af hver session beder terapeuten patienten om feedback for at sikre sig at hun føler sig forstået og tryg.

Princip nr. 3

Kognitiv terapi lægger vægt på samarbejde og aktiv deltagelse

(18)

Terapeuten indrager patienten i planlægningen af sessioner, samtaleemner og lader patienten om selv at identificere feljtolkninger og opsummere pointer.

Princip nr. 4

Kognitiv terapi er målrettet og problemfokuseret

(18-19)

Terapeuten hjælper patienten til at opregne sine egen problemer og hjælper med at opstille et realistisk adfærdsmæssit mål.

Patientens tanker evalueres med henblik på at identificere deres gyldighed (hvor gælder eller indtræffer tankerne). Patienten begynder at eksperimentere med at udfordre disse tanker. Hun tager forskellige initiativer (hjemmearbejde mellem sessioner).

Terapeuten er opmærksom på, at patienter som har fungeret hensigtsmæssigt inden forstyrrelsen indtrådte, måske ikke har brug for at træne, men snarer at evaluerer uhensigtsmæssig forestillinger.

Princip nr. 5

Kognitiv terapi fokuserer på nutiden

(19)

Aktuelle og specifikke problemer er oftest patientens fokus. En løsning eller mere realistisk vurdering af disse problemer vil ofte medføre en reduktion af symptomer.

Tre omstændigheder nævnes, som kan får terapeuten til at kigge på fortiden:

  1. Når patienten selv opsøger fortiden.
  2. Når arbejdet med nutidige aktuelle problemer ikke bringer nogen fremdrift.
  3. Når terapeuten vurderer at det er nødvendigt for at forstår hvornår og hvordan uhensigtsmæssige forestillinger opstod.

Princip nr. 6

Kognitiv terapi har undervisningskarakter og er rettet mod at lære patienten at blive sin egen terapeut med hovedvægt på forebyggelse af tilbagefald

(20)

Terapeuten indvier patienten i kognitiv terapi som process or model og beskriver selve forstyrrelsens væsen og forløb. Han giver hende nogle konkrete metoder og værktøjer til rent faktisk at gøre noget ved sin situation.

Terapeuten opfordrer patienten til at føre notater over deres sessioner og skrive vigtige pointer ned.

Princip nr. 7

Kognitiv terapi søger at være tidsbegrænset

(20)

Patienten uddannes til selv at håndtere sin situation, over tid vil der ikke være brug for flere (regelmæssige) sessioner, terapeuten kan tilbyde “saltvandsindsprøjtninger” eksempelvis hver tredie måned it årstid frem.

Princip nr. 8

Kognitive terapi-sessioner er strukturerede

(21)

Alle sessioner følger et mønster, eksmplevis:

  • Check patientens humør
  • Patienten beskriver sin uge
  • Patient og terapeut sammensætter en dagsorden for sessionen
  • Terapeuten får patientens får feedback på forrige session
  • Hjemmeopgaverne gennemgåes
  • Gå igennem alle punkterne på dagsordenen
  • Udarbejd nye Hjemmeopgaver
  • Undervejs i hele sessionen foretager terapeuten hyppige opsummeringer
  • Til slut spørger terapeuten til umiddelbar feedback til den netop afsluttede session.

Den faste struktur hjælper patienten til at kunne bruger den til selv-terapi.

Princip nr 9.

Kognitiv terapi lærer oatienter at identificere, evaluere og forholde sig til deres uhensigtsmæssige tanker og antagelser

(21)

Terapeuten benytter en sokratisk spørgeteknik som indgyder til samarbejdende empirisme. Terapeuten hjælper patienten til gennemgang af relevante data og informationer, snarere end til at overtage terapeutens synspunkt, det indgyder tillid og viser ægte interesse.

Terapeuten kan også benytte guidet antagelse hvor der spørges ind til patientens tanker for at afdække basale antagelser om sig selv og omgivelser. Formålet er at evaluerer diss antagelsers gyldighed.

Princip nr. 10

Kognitiv terapi bruger en hel række forskellige teknikker til at ændre tankegang, humør og adfærdsmæssigt

(22)

CBT låner fra andre retninger, så som adfærdsterapi og gestaltterapi, terapeuten sammensætter sine teknikker udfra den givne case og den enkelte session.

At udvikle sig som terapeut

Efter gennemgange af de ti principper opfordrer Judith nybegynder terapeuten (22) til at tage én ting ad gangen og beskriver tre udviklingstrin - som dog alle forudsætter at terapeuten evner at udvise empati, omsog or kompetence over for patienten.

  1. Strukturere sessionen og benytte grundliggende teknikker
  2. Samordne konceptualiseringer og viden om teknikker
  3. Integrere nye data i konceptualiseringen - raffinerer evnen til at opstille hypoteser

Vi er tilbage i Schöns reflection in action og evnen til at opstille ekspeimenter.

Sidste del af kapitlet rummer en opfordring til læserne om løbende at prøve at konceptualisere sine egne tanker gennem at stille den kognitive terapis kardinal sprøgsmål:

Hvad gik der netop gennem hovedet på dig?

samt en læsevejledning men en kort overordnet beskrivelse af bogens inddeling i kapitler.

Bogen er stort set skrevet i passiv form hele vejen igennem og benytter indimellem, meget lange, sammensatte ord - som slet ikke findes på engelsk som bogen er oversat fra, så en del af de lidt knudede kedeligt formuleringer kan skyldes selve oversættelsen.

Kognitiv konceptualiseringen

Kapitel 2

Konceptualisering i denne kontekst virker til nærmest at dække over den klassike naturvidenskabelige metode - at danne sig et billede eller forstilling, for derefter st optille hypoteser, som efterfølgende afprøves, med henblik på at styrke eller forandre det billede eller koncept som er dannet. (26)

Den Kognitive model

Menneskers følelser og adfærd påvirkes af deres opfattelser af hændelser - situationen i sig selv er ikke katalysator for følelser, der er personens konstruktion af den som er det. (27)

Kerneantagelser

…er så fundamentale i os, at vi opfatter dem som sandheder. (28)

Er kerneantagelser det samme som erkendelser?

Kerneantagelser påvirker intermediære antagelser f.eks. normer, regler, fromodninger, til sammen påvirker de vores automatiske tanker. (29)

Automatisk tanker opstår i kontekst af en situation og skaber en følelse:

             Kerneantagelser
                   |
          Intermediære antagelser
                   |
Situation -> Automatisk tanke -> Følelse

(30)

Resten af kapitlet introducerer Sally, some case eksempel

Strukturen i den første terapi-session

Kapitel 3

Den første sessions formål er at diagnosticere og vurdere patienten - altså en konceptualisering og en terapiplan.

Mål

  1. Skabe tillid
  2. Socialisere patienten til kognitiv terapi
  3. Lære patienten om den kognitive terapi og model
  4. Normalisere vanskeligheder og vække håb
  5. Afdække forventninger
  6. Indsamle informationer
  7. Opstille mål

Struktur

  1. Opstille dagsordenen
  2. Humør Check
  3. Kort gennemgang af problem - opdatering siden evealueringen
  4. Identificere problem - opstille mål
  5. Undervise i den kognitive model
  6. Afdække forventninger
  7. Undervise patienten i hendes forstyrrelsen
  8. Fastlægge hjemmeopgaver
  9. Opsummere
  10. Feedback

(40)

Resten af kapitlet går i detaljer med de enkelte punkter i strukturen.

Struktur og format i anden session (og de følgende)

Kapitel 4

Struktur

  1. Kort opdatering samt humør check
  2. Overgang fra forrige session
  3. Opstilling af dagsorden
  4. Gennemgang af hjemmeopgaver
  5. Diskussion af emner - fastlæggelse af ny hjemmeopgaver, løbende opsummeringer
  6. Afsluttende opsummering og feedback

(61)

Resten af kapitlet går i detaljer med ovenstående struktur.

  1. Forordet er skrevet at Aaron T. Beck, som beskriver hvordan lille Judith som teenager overhørte nogen af hans først lektioner i CBT, og hvordan denne bog er skelsættende, og vil afløse det meste andet introducerende litteratur om CBT. ↩